 |
|||
Randi og Katrine
Kunstnerduoen Kunstnerduoen Randi og Katrine arbejder skulpturelt og installatorisk i feltet mellem rum og fortælling. De undersøger forskellige begreber som for eksempel huset, hjemmet, skibet, havnen og havet, og igennem deres scenografiske fortællinger arbejder de med forholdet mellem inde og ude i en række erindringsrum.
Interessen for det antropomorfe i arkitekturen skinner tydeligt igennem i et værk som ”Stavkirke”, hvor vinduerne, der illumineres indefra, ligner øjne, og bygningen synes at have sit eget liv. Kirken har en tydelig for- og bagside, og de to døre på den ene facade kan læses som fødder. Bygningen er udført i en størrelse, der nogenlunde svarer til et menneske, og i et fysisk møde med værket forstærker skalaen det antropomorfe udtryk.
Skulpturen er minutiøst udført med små træflis, indfarvede i forskellige nuancer og med inspiration fra norske stavkirker. De mange detaljer fængsler beskueren, og de små vinduesåbninger indbyder til, at man kigger ind. Når man kommer tæt på værket, opdager man, at vinduerne er konstruerede, så man ikke kan se ind gennem dem. Beskueren formenes adgang til bygningens indre, og det forstærker ideen om et indre liv.
I stavkirken er Randi og Katrine optagede af analogien mellem bygning og krop. Sidedørene bliver til arme og vinduerne til øjne og mund etc. Men udover at konnotere til menneskekroppen, skaber den animerede facade også associationer til robotter og maskiner. Huset, der transformeres til en levende maskine, refererer til film som Charlie Chaplins ”Moderne Tider”, Tatis ”Min onkel” og Le Corbusiers metafor for huset som en bomaskine. Bygning bliver til krop og maskine i Randi og Katrines gådefulde arkitektoniske univers.
Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky er født i henholdsvis 1974 og 1976, og begge er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005. Kunstnerduoen har udstillet på gallerier og museer i Danmark og Tyskland blandt andet på Kunsthallen Brandts, Gl Strand, Charlottenborgs efterårsudstilling, Esbjerg Kunstmuseum og Kunsthalle Emden.
arbejder skulpturelt og installatorisk i feltet mellem rum og fortælling. De undersøger forskellige begreber som for eksempel huset, hjemmet, skibet, havnen og havet, og igennem deres scenografiske fortællinger arbejder de med forholdet mellem inde og ude i en række erindringsrum.
Interessen for det antropomorfe i arkitekturen skinner tydeligt igennem i et værk som ”Stavkirke”, hvor vinduerne, der illumineres indefra, ligner øjne, og bygningen synes at have sit eget liv. Kirken har en tydelig for- og bagside, og de to døre på den ene facade kan læses som fødder. Bygningen er udført i en størrelse, der nogenlunde svarer til et menneske, og i et fysisk møde med værket forstærker skalaen det antropomorfe udtryk.
Skulpturen er minutiøst udført med små træflis, indfarvede i forskellige nuancer og med inspiration fra norske stavkirker. De mange detaljer fængsler beskueren, og de små vinduesåbninger indbyder til, at man kigger ind. Når man kommer tæt på værket, opdager man, at vinduerne er konstruerede, så man ikke kan se ind gennem dem. Beskueren formenes adgang til bygningens indre, og det forstærker ideen om et indre liv.
I stavkirken er Randi og Katrine optagede af analogien mellem bygning og krop. Sidedørene bliver til arme og vinduerne til øjne og mund etc. Men udover at konnotere til menneskekroppen, skaber den animerede facade også associationer til robotter og maskiner. Huset, der transformeres til en levende maskine, refererer til film som Charlie Chaplins ”Moderne Tider”, Tatis ”Min onkel” og Le Corbusiers metafor for huset som en bomaskine. Bygning bliver til krop og maskine i Randi og Katrines gådefulde arkitektoniske univers.
Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky er født i henholdsvis 1974 og 1976, og begge er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005. Kunstnerduoen har udstillet på gallerier og museer i Danmark og Tyskland blandt andet på Kunsthallen Brandts, Gl Strand, Charlottenborgs efterårsudstilling, Esbjerg Kunstmuseum og Kunsthalle Emden.